4 korte kommentarer.

1/ Der skulle altså en sang fra vores højskole sangbog til virkelig at få flere menneskers øjne lukket op for den udvikling, der igennem rigtig mange år er sket i Danmark. Folk fra andre dele af verden vil ændre det danske samfund, primært folk fra muslimske lande, er en trussel for det danske. Og de har indtil videre haft heldet med sig, på grund af det flertal, der indtil videre er i det danske folketing.

2/ Hvad bør Skive Kommune være kendt for? Økonomiudvalget vil give det i øjeblikket populære cykelhold Team coloQuick ekstra kr. 50.000, hvis navnet ændres til Team coloQuisk Skive. Hvad nu, hvad jeg selvfølgelig ikke håber, at dette cykelhold på samme måde, som andre cykelhold, skulle blive omtalt negativt feks. i en doping skandale, så er det ikke så smart, at kommunen Skive er nævnt. Kommunen bruger rigtig mange penge på den såkaldte elite sport og det er på bekostning af de små idrætsklubber ude i de mindre bysamfund. Hvis Skive skulle rette op på sit dårlige omdømme, kunne kommunen feks. være mere positiv, når det drejer sig om hjælp til de ældre og handicappede. Det var da noget, der kunne give god omtale/mening. Kunne kommunen ikke snart lade være med at begrunde sin støtte til dit og dat ud fra en viden, man har betalt sig til hos diverse markedsføringsfirmaer.

3/  Hvorfor er der ingen i Skive Byrådet der forlanger en skiltning, ”offentlig legeplads” og ”offentlig badebro” til og ved legepladser eller badebroer, der fra at være private bliver offentlige, fordi Skive kommune yder store tilskud til sådanne etableringer. Når der nu ikke reklameres nok for disse aktiviteter, så forbliver de ”private”. Er det rimeligt, at skatteborgerne skal bidrage til privat legepladser og badebroer? Nej, ikke efter min mening. Der er blevet etableret noget sådan, i områder hvor grundejerne selv burde betale. Men, kender man nogen ved ”musikken”, går det fortsat nemt og smertefrit i Skive Kommune.

4/ Tillykke til de 13 flygtningekvinder der netop har gennemført en 15 ugers aspirantuddannelse på Social- og Sundhedsskolen i Skive. Endnu en viden, når de på et tidspunkt forlader Danmark, kan tage med sig hjem til det land de nu er rejst fra. Jeg tager det for givet, at de mennesker som Skive Kommune ansætter ikke bærer deres religiøse hovedbeklædning i arbejdstiden. I disse tider med den kolossale alt for store indvandring af muslimer, er det desværre nødvendigt, at Skive Kommune fremstår religiøst neutralt. Har kommunen regler der forbyder dette? Hvis ikke, så få det vedtaget inden dette også løber løbsk for Skive Kommune. Nej til religiøse symboler handler om at beskytte borgerne. Skulle det nu vise sig, at tørklædet er vigtigere end et job, sparer det danske samfund forhåbentlig det beløb, vedkommende før har modtaget, eller gør de?

Erik Mortensen – Kybehuse 153 – Vile 7870 Roslev.                                                                                                                                                               

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *