Arne Bisgaard – Hejs flaget.

Nu er din privat økonomiske gevinst inden for rækkevide. Nu skal lokalplan nr. 298 og kommuneplantillægget nr. 23 lige vedtages i teknik – og miljøudvalget og dernæst i økonomiudvalget. Sidst men ikke mindst i Byrådet. Men, det bliver en smal sag, at få dette vedtaget uden nogen form for indsigelser fra vennerne i Byrådet.  Alt er gået efter den veltilrettede plan for at luksus sommerhusene kan blive bygget hvor de egentlig ikke hører hjemme. Først et nej fra embedsmændene, så blev de banket på plads og fremefter arbejdede de kun efter ordren, som alle vidste, skulle ende med en privat økonomisk fordel for dig, Byrådsmedlem Arne Bisgaard og medlem af det udvalg, der kan varetage dine interesser, teknik og miljøudvalget.

Men hvor er det trist, ikke en eneste af kommunens byrådsmedlemmer har på noget tidspunkt sat spørgsmålstegn ved din gør gøren og laden. Man skulle tro, da ingen siger noget, at alle har et eller andet på hinanden. Mange uden for byrådet kan se, at dette handler om vennetjenester så gør det noget.

Jeg håber ikke, at du kan sove roligt, med den viden du nu har om, at andre mennesker får problemer, fordi du, efter min overbevisning, har misbruget dit medlemskab af Skive Byråd.

Forarget?  Ja. Overrasket? Nej.

Erik Mortensen

Kybehuse 153 Vile – 7870 Roslev.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *