Det hykleriske socialdemokrati

Udtalelser fra et socialdemokratisk folketingsmedlem, Thomas Jensen, i Skive Folkeblad mandag den 1. februar. ”Islamisme må aldrig gro på dansk jord” Nu ved jeg så ikke om overskriften er hans egen eller Skive Folkeblads. Thomas Jensen fortsætter ”Det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg tænker på, hvordan en fransk samfundslærer i efteråret blev halshugget på åben gade” Er han og alle de andre socialdemokrater dog ikke klar over, at islamismen gror i Danmark, det har endda slået rod. Magen til hykleri skal man dog lede længe efter. At de så i ellevte time har fortrudt Deres politik i gennem snart 40 år, gør ikke, at de skal bilde mig og andre ind, at de kan redde Danmark, tvært imod.

Ved du Thomas Jensen, og alle I andre socialdemokrater hvad islamisme er? Åbenbart ikke. Det løber mig koldt ned ad ryggen, og noget der er endnu værre, når man nu i år 2021 skal hører på bla. jeres bekymringer om denne indvandring, som I nu lige pludselig har så meget imod. Jer der er skyld i denne indvandring fra muslimske lande, har aldrig nogensinde før løftet et øjenbryn for dette problem. I er om nogen nogle hyklere.

Islamismen, som du ikke vil have til at gro på dansk jord, er en bevægelse, der er overbevist om, at islam kan og bør forenes med politik og statsindretning feks. gennem social og politisk tiltag arbejde for realisering af den islamiske stat. Det er sådanne mennesker, socialdemokraterne og for øvrigt alle de andre gamle partier har lukket ind i vores land, Danmark. I har om nogen, ingen løsning på dette problem i selv har skabt.

I socialdemokrater foregiver, at have et værdisæt som i faktisk ikke har.

Erik Mortensen, Spidskandidat for Nye Borgerlige Skive