Klimaet?

I stedet for, at få løst det største problem i Danmark, nemlig indvandring af ikke vestlige mennesker, de såkaldte flygtninge, primært muslimer, er det lykkedes politikerne med kæmpe stor hjælp fra de danske medier, at få klimaet talt op så folk nu bilder sig ind, at dette problem er det vigtigste. Vidunderbarnet Greta Thunberg har fået frie tøjler, ikke ret mange tør sige sandheden om hende, lige som den lille dreng gør i eventyret ”kejserens nye klæder” ”Men han har jo ikke noget på”. Greta Thunberg er et symbol på en omsiggribende populisme, som selv de mennesker, jeg troede ikke kunne forføres, bliver nu forført. Nogen går så vidt, at kalde dette for, misbrug af en mindreårig.

Selv FN`s generalsekretær Antònio Guterres der havde inviteret Thunberg til at tale mener at klimaet er i ”nødtilstand”. Hvis klimaet omkring vores jord er i ”nødtilstand”, har denne tilstand i jordens levetid været det flere gange. Den gang var der bare ingen Greta Thunberg, der kunne få berøvet sin barndom.

   Jeg følger med i dette, for mig klimahysteriet. Har Greta Thunberg på noget tidspunkt fortalt om den overbefolkning/migration, der er blandt de største enkeltstående problemer? Tør hun sige dette, at afrikanerne og folkeslagene i Mellemøsten må sætte børneproduktionen på næsten nul, og give sig til at bruge effektiv prævention, hvis det skal batte noget?

   Selv et parti som Dansk Folkeparti føler sig nu presset, for at være med på noderne og ikke miste flere mandater i Folketinget end de gjorde ved sidste valg. De går nu ind for en 70 procent reducering af CO2 i Danmark inden 2030, helt urealistisk og unødvendigt. Pengene kommer helt unødvendigt til at fosse ud af den danske statskasse. Den globale opvarmning skyldes primært kræfter, som ligger hinsides menneskers kontrol, så jorden ender som et stjerneskud.

Miljøet, det kan der gøres noget ved. Mange steder på kloden ligner det en ”svinesti”

  Lad os få den stramme udlændingepolitik op som første prioritet igen, så den kan blive endnu strammere, for Danmarks skyld. Hvornår bliver personer der ikke ønsker muslimsk indvandring inviteret til at tale i FN? Her ville de kunne fortælle om børn, som Greta Thunberg, der på grund af indvandringen, er blevet frastjålet Deres barndomsland, intet blev gjort, muslimerne er ved at rende os over ende.

Erik Mortensen

Kybehuse 153 – Vile – 7870 Roslev.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *