Nye sommerhusgrunde

Det ser ud til, at der er stor opbakning til flere og mindre sommerhuse ved Lyby strand.

Jeg vil bare gøre opmærksom på, at selv om initiativtageren ønsker små sommerhuse, det giver han i hvert tilfælde udtryk for i Skive Folkeblad, vil det være en god idé, virkelig at få lavet paiprene sådan, at det der skete ved Hostrup, ikke kan gentage sig. For kommer der en person, der kender én, som kender én blandt de lokale politikere, kan det gå, som det gjorde ved Hostrup. Kæmpe sommerhuse blev opført, ved at der blev gennemtrumfet en ny lokalplan.

Erik Mortensen, Kybehuse 153 – 7870 Roslev.