Partiet Venstre klynker.

Hvordan kan man kludre i så enkelte regler?

Og hvis politikerne alligevel ikke kan finde ud af det, så skal alle bidrag fra dag et offentliggøres.

Formanden for Venstre i Skive Kennet Enggrob (KE), har i et læserbrev her i avisen, udgydt sin fortvivlelse/bekymring over for stort set alt frivilligt arbejde. Bare fordi, at Venstre lokalt ikke har fulgt reglerne. Regler, som er så klokkeklare og meget nemme at forstå, skal nu fra KE side gøres besværlige. Vi er mange, der ikke forstår den forklaring. Slipper Venstre ikke for let med denne afsløring? Bare her lokalt, er der efter KE udtalelse, personer i Venstre der i 30 år ikke har kendt til reglerne. Om det er de forkerte folk Venstre lokalt har haft til, at udfører dette arbejde, ved jeg ikke. Men, lokalt kunne jeg som udenforstående pege på flere Venstre folk der nemt kunne ”regne den ud”. Fremtrædende politiker som Inger Støjberg, Kristian Jensen og Kristian Pihl Lorentzen, er blandt de Venstre personer, der har modtaget store beløb. Jeg har selv været ”revisor” i et politisk parti. Alle jeg kender, vidste dette med de store beløb. Men, indtil nu er det nok partier som Venstre, der færdes i dette høje luftlag med de store beløb. Men, fra vores moderparti, har det lydt flere gange, at dette skulle man være opmærksom på. Så jeg køber slet og ret ikke KE forklaring. De har simpelthen haft fingrene langt ned i ”kagekassen”, går den så går den.

At det nu efter hvad KE mening er ”farligt”, at være frivillig i en bestyrelse, så som en folkedanser forening er bare så langt ude, at det gør ondt. Store Partier som feks. Venstre jungler med kæmpe store beløb ydet af det offentlige. De er vandt til at postere penge i regnskaberne, så det ser mest rigtigt ud, også lokalt. Bare fra Skive kommune, kan Venstre i Skive modtage knap kr. 300,000 i denne valg periode, Socialdemokraterne ca. ¼ million osv. Man ved forhåbentlig i Venstre, hvad der står, når man søger om pengene. Der står bla. uder erklæring om tilskud fra private tilskudsydere: Er der fra samme private tilskudsyder modtaget ét eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr.? (ja eller nej) Hvor svært kan det være? Eller skriver man bare under?

Man kan få den tanke, at partiet Venstre lever efter devisen: Vi snyder kun hvis det bliver opdaget.

Erik Mortensen

Kybehuse 153 – Vile – 7870 Roslev.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *