Per Jeppesen og resten af Byrådet

Med udgangspunkt i Byrådsmedlem og tidligere Borgmester i Skive, Per Jeppesens læserbrev her i avisen. Jeg starter med slutningen af Pers læserbrev ”vi skal måles på, hvorledes vi behandler de svageste” Hvis vi, er dig og resten af byrådet, så bliver karakteren 3 ud af 10, hvor 10 er det højeste, med hensyn til at behandle de svageste i Skive kommune godt.

Dit læserbrev er gennemsyret af selvros over, at vi (Skive Listen) som du skriver, ”tillod” jeg at kontakte et radikalt medlem af Folketinget, som om, at det var I bange for at gøre, sikken da noget vås, folkevalgte er til for borgerne, men det har hele Skive Byråd totalt glemt.

Det du er stolt af, er, at handicappede nu som forsøg får muligheden for, som du skriver: At skabe et mere aktivt fritidsliv for de berørte borgere og på den måde skabe bedre sundhed, fællesskab og flere oplevelser. Give øgede muligheder for, at kunne deltage i selvvalgte aktiviteter udenfor hjemmet. Kunne tilbyde vores handicappede borgere oplevelser, som de ellers igennem flere år har oplevet begrænsninger i. Jeg er fuldstændig enige i, at dette løft fortjener de handicappede, men hvad batter 16 millioner på landsplan?

  Alt det som du her gerne vil gøre for denne gruppe, har du og resten af Skive Byråd ødelagt for mange andre svage borger i Skive kommune, hvordan har du det med det Per Jeppesen? for det kan umuligt have gået din ”næse” forbi eller kunne det?

Støtte til det, som borger i Skive Kommune igennem hele deres liv har fået, bliver stille og roligt fjernet, men det rører åbenbart ikke dig og Byrådet. Er dit læserbrev bare en camouflage for din dårlige behandling af disse mennesker?

Godt Nytår.

Erik Mortensen, Spidskandidat for Nye Borgerlige.