Selvmål af Socialdemokratiet

Deres lokale folketingmedlem Anne Paulin er stolt af Deres udspil, der skal give nedslidte ret til en tidligere pension. Læs det lige igen ”nedslidte ret til en tidligere pension” Sikke dog en ringe ambition dette socialdemokratiske parti, der vil kaldes et arbejderparti har. Personligt, ønsker jeg den gode efterlønsordning tilbage.

Anne Paulin, er det virkelig din mening, som du skriver, at folk skal være nedslidte, inden de kan forlade arbejdsmarkedet? Betalingen for dette foreslår socialdemokratiet en højere skat, betalt af pengeinstitutterne, som selvfølgelig sender regningen til deres kunder. Socialdemokraterne har åbenbart ikke fantasi til, at finde dette beløb inden for statens budget. Men magt til at bruge langt over 100 milliarder om året på bla. muslimsk indvandring, det er noget, de kan find ud af. Denne udgift, er en af mange grunde til, at vi danskere skal slides op, inden vi lægges i graven. Anne Paulin skriver ”For os Socialdemokrater handler det om retfærdighed” Deres opførsel over for det danske folk er langt fra retfærdigt. De glemmer det danske folk til fordel for indvandrer, korrupte europæiske lande, og lande der ikke vil demokratiet.

Ordet retfærdighed lyder igen og igen fra jer socialdemokraters mund, når det drejer sig om andre. Er det retfærdigt at du som folketingspolitiker, har langt bedre vilkår end en bryggeriarbejder? Både på den ene eller anden måde. I har om nogen lagt stemmer til forringelser for etniske danskere. Det som I nu har gang i, minder utrolig meget om tiden, da Anker Jørgensen kørte dansk økonomi i sænk.

   Alle mennesker har et personligt ansvar og må godt tænke sig godt om igennem livet. Man kan igennem livet blive nedslidt på mange måder. Hvem har ikke hørt om en slagteriarbejder, der virkelig tjente mange penge på akkord? Men så i en forholdsvis ung alder sagde kroppen stop. Sådan er der mange eksempler, hvor ens livsløn kunne have været den samme, bare fordelt over flere arbejdsår. 

Erik Mortensen, Kybehuse 153 – 7870 Roslev.