SF og Karsten Hønge

Karsten Hønge, medlem af Folketinget for partiet SF. Medlem af SF`s landsledelse og den daglige ledelse.

Karsten Hønges opvækst på øen Mors var alt andet end en dans på roser. Han opvoksede i et hjem, hvor maden blev rationeret. I skolen blev der uddelt både fysiske og mentale røfler, selvom det var forbudt at slå, skete det alligevel og lærerne var ikke sent til at fortælle at de ikke var andet en fattig lus. Selv på Gymnasiet skjulte man ikke hvem der burde holde sig væk fra gymnasiet, nemlig underklassens børn. I den tid han beretter om, blev Mors ledet af en socialdemokratisk borgmester. Der må i dag, stadigvæk være levende personer, der har været med til, som Karsten Hønge beretter, at ydmyge sådanne familier, trist. Karsten Hønges far måtte på samme måde, som borgerne i dag i Skive Kommune, igennem en ydmygende proces for at få sin hjælp.

Meget af det som Karsten Hønge beretter om fra sin barndom kan godt minde lidt om de grusomheder, vi har hørt om fra diverse børnehjem.

Man kan undre sig over, at denne familie Hønge, mor og far ikke sagde fra overfor socialdemokraterne på øen. Efter en sådan ydmygende behandling, uden indgriben fra ledelse af byrådet, men som i dag er der socialdemokrater, der på samme måde holder fast i dette parti, lige meget hvor meget de bliver trådt på, jeg undre mig. Karsten Hønge valgte i stedet partiet SF, som om det var bedre? Når jeg ser hvordan SF i Skive Byråd accepterer tilsvarende ydmygelser af kommunes svage borgere, så har dette parti overhovedet ikke lært af fortidens synder. Hvordan kan SF’eren Anders Bøge se igennem fingrene med denne behandling? Jeg kunne godt tænke mig, at Karsten Hønge tog en alvorlig snak med de to SF’er i Skive Byråd.

Er der ved at gå pamperi i SF?

ERIK MORTENSEN SPIDSKANDIDAT FOR NYE BORGERLIGE, SKIVE