Skive Kommune-Vennernes ven?

Det står endnu mere klart, at vil man frem i Skive kommune, så er det bedst at have en rigtig ven, en ven man kan dele sine drømme med. Tag for eksempel sagen om sommerhusene i Hostrup, hvor Byrådsmedlem Arne Bisgaard fik hjælp af vennerne i hele byrådet. Her blev embedsmændene sat på plads. Nu havde de bare at lave en lokalplan, så Arne Bisgaard kunne få sine drømme opfyldt. Anderledes er det gået ejeren af Glyngøre Camping Johnny Andersen, her kunne jeg læse bla. i Skive Folkeblad, at Arne Bisgaard sammen med de andre i teknik- og miljøudvalget, under ingen omstændigheder ville lave en ny lokalplan, der måske kunne hjælpe Johnny Andersen. Havde han ikke gjort sig fortjent til en ven?

   Og hvad mere kunne jeg læse i Skive Folkeblad? Kommunens rigtige gode venner (Skive handel). Fik hjælp af selveste Borgmesteren. Uden om alle andre, bevilgede Borgmesteren kommunale kroner på kr. 132.000 plus moms. Det er rart at have en ven (Borgmesteren) med lommen fuld af borgernes skatte kroner.

   KCL overtager forpagtningen af Skive Theater! Når noget sådan sker, går man selvfølgelig ud fra, at det er nøje gennemtænkt af KCLs bestyrelse incl. Skive kommunes borgmester Peder Christian Kirkegaard. Hvorfor er den tanke ikke kommet noget før? På grund af ny direktør i KCL? Nej, det kan det ikke være. Bestyrelsen har åbenbart ment, at dette arbejde skal den nye direktør bare påtage sig. Hvis det har noget med den nye direktør at gøre, hvad jeg ikke tror, hvad stiller bestyrelsen så op med denne forpagtning, hvis det viser sig efter endt prøvetid, at direktøren stopper eller om et år, vælger selv at stoppe. Årsagerne kan være mange, stress overbebyrdet med arbejdsopgaver eller et endnu bedre jobtilbud osv. Er dette scenarie gennemtænkt fra bestyrelsens side?

   Ny bestyrelse i KCL, nye tanker og forslag? Kunne bestyrelsen mon finde på, at komme med forslag om, at alle idrætshallerne/forsamlingshusene i kommunen kunne ledes fra KCLs hovedkontor i Skive? Så i stedet for Centerledere i de enkelte haller kunne man bruge pedeller?

Erik Mortensen

Kybehuse 153 – Vile – 7870 Roslev.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *