Svar til Søren Bo Nielsen.

Søren Bo Nielsen, Helenevej 8 Oddense 7860 Spøttrup

Du skal skrive om mig lige som du tror og tænker, hatten af for ytringsfriheden, som vi dog stadigvæk har.

Men, at fylde læserne med løgn, som du gjorde i dit korte læserbrev fredag den 12. maj, skal du ikke komme godt fra, især ikke når du citerer mig for noget, jeg ikke har sagt. Jeg siger og skriver meget, fordi jeg altid har elsket det land Danmark, som jeg er født og opvokset i, men som jeg nu ser stille og roligt forsvinder, som det homogene land det har været i mange – mange år. Du skriver, jeg er kommet med hadske ytringer mod østeuropæer, det vil jeg gerne, at du dokumenterer. Tværtimod har jeg på det seneste forsvaret dem mod løn- og social dumpning, samt groft udnyttelse med det til følge, at der er en unormal hurtig nedslidning blandt unge østeuropæer. Du skriver i dit læserbrev, at østeuropæer, muslimer og offentlige ikke har købt min sæbe igennem mange år (hvad har det egentlig med sagen at gøre?). Muligvis, men jeg ved med sikkerhed, at mange politikere har købt. For der er i øjeblikket en kø ved håndvaskene af politiker fra de gamle partier, der ikke ved hvad de skal stille op med (nu får jeg muligheden igen for at nævne det-så tak til Søren Bo Nielsen) den ondskabsfulde lovreligion ISLAM, de har givet lov til at brede sig i det danske samfund.

Erik Mortensen, Nye Borgerlige, Kybehuse 153 7870 Roslev.