Turist information i Skive kommune?

15. juli 2019

Hvis de mange kommunale penge der lige er blevet bevilget/brugt på nu 2 offentlige (før private) turistmål, ikke bliver gjort mere kendte end det er nu, så er det skattekroner smidt lige ud af vinduet. Det er ikke første gang, jeg prøver at gøre opmærksom et sådan problem. Hvem kender ikke sagen fra LimfjordensHus i Glyngøre?

En dejlig badebro/legeplads ved sommerhusområdet Kybehuse  i Vile bliver ikke brugt af turister/kommunes borgere, i det omfang, man burde kunne forvente. Årsagen er efter min vurdering, at der ikke bliver gjort nok for, at fortælle om dette. Henvisning til området er lig nul, men man skulle kunne finde dem under turistinformation ”Visit Skive” Men hvorfor prøver Kybehuse grundejerforening og Skive kommune ikke at gøre mere, så folk kan finde stedet? Skiltning til området er da noget man burde overveje.

Kommunens økonomiske andel til badebroen er på kr. 125.000 sikkert mere end halvdelen af den reelle udgift. Legepladsen fik ligeledes kr. 45.000 det svare sikkert også til det halve af den reelle udgift. Med disse store kommunale økonomiske bidrag, har alle borger i kommunen incl. skoleklasser/lejerskoler mf. bidraget til disse udflugtsmål. Jeg undrer mig over, at det ikke bliver brugt mere end det gør, det samme gør sikkert også grundejerne i sommerhusområdet.

Meningen med dette læserbrev er, at gøre den bevilgende myndighed i Skive kommune opmærksom på, at når der sættes noget sådan i gang, skal det følges op med endnu bedre informationer til kommunens turister og borger. For hvis det kun skal være til gavn for grundejerne, så skulle det have været uden offentlige tilskud.  Men det ved jeg ud fra deres ansøgning til kommunen, ikke er tilfældet. De har virkelig lagt sig i ”selen” for at forklare kommunen, at de ønsker dette skal bruges af alle. Resultatet er bare det modsatte.

Gad vide hvor mange tilsvarende projekter der findes i Skive kommune med lige så dårlige resultater.

Erik Mortensen

Kybehuse 153 – Vile – 7870 Roslev.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *